ELY Håndbogen (37 sider) (pdf - på dansk) indeholder en vejledning til træneren i, hvordan man udfører træningen for de 14 metoder i de 4 moduler. Den omfatter introduktion af emnet, implementering, nemme og avancerede versioner, spørgsmål til diskussion og konklusioner.
Der er også et estimat af, hvor lang tid en metode tager, og hvilket facilitatormateriale og faktaark der kan bruges.

ELY Faktaarkene (48 sider) indeholder 12 emne:(50 sider, pdf - på dansk)
Solenergi; Vindenergi; Vandkraft; Biomasseenergi; Varmepumpe; Energibesparelser, Effektivitet, Tilstrækkelighed; 100 % Vedvarende Energi; Energifællesskaber; Hvad er klimaændringer; Sociale aspekter af klimaændringer; Energifattigdom; Energikrige.
Yderligere materiale kan bruges til diskussionerne på energieksperimentstationerne for solenergi og vindenergi: billeder, kort og grafer fra faktaarkene kombineret med et sæt spørgsmål til at understøtte diskussionerne. Historiske tidslinjer for vindenergi og solenergi.

Hvad lærer du: Deltagerne aktiverer deres egen viden om klimaforandringernes mekanismer, både årsager og virkninger – videnskabelige processer og sociale konsekvenser. Videnshuller udfyldes gennem diskussion og forklaring fra facilitatoren.

Beskrivelse og hvordan gør du: Træneren sætter plakaterne op på væggen. Deltagerne bevæger sig rundt i lokalet i stilhed, ser på plakaterne og skriver ned, hvad de kommer i tanke om, på selve plakaten (første runde), og derefter: Hvad er sammenhængen med klimaforandringer? (anden runde). Efterfølgende vælger de den plakat, de finder mest interessant, og placerer den ved siden af en anden, som de mener har den stærkeste sammenhæng med den første. Grupperne diskuterer derefter sammenhængen og præsenterer den for de øvrige deltagere. Til sidst diskuterer de i fællesskab klimaforandringer og deres indvirkning på forskellige aspekter af samfundet.
Plakaterne viser billeder af klimaforandringernes konsekvenser (tørke, oversvømmelse, skovbrand), grafer over stigningen i den globale temperatur og CO2-udledning, verdenskort over CO2-udledning, kulkraftværker, billeder af transport samt løsninger som vindenergi, solenergi osv.
- Materiale til brug: Sider i håndbogen: # 8-9 og i facilitatormaterialet: # 2-15. (13 plakater)
- Relevante faktaark: Hvad er klimaforandringer, sociale aspekter af klimaforandringer.

Hvad lærer du: Skab bevidsthed om klimaforandringernes konsekvenser og behovet for kritisk tænkning om, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.

Beskrivelse og hvordan gør du: Deltagergruppen får udsagn om klimapåvirkninger, som de diskuterer og beslutter, om udsagnene er sande eller falske. Bagefter præsenterer gruppen det for de andre, og det diskuteres i fællesskab. Til sidst giver facilitatoren en forklaring.
- - Materiale til brug: Sider i håndbogen: # 10 og i facilitatormaterialet: # 16-19.
- Relevante faktaark: Hvad er klimaforandringer, sociale aspekter af klimaforandringer.

Hvad lærer du: Udforsk forbindelserne mellem mad og bæredygtighed, miljø og menneskers sundhed. Reflekter over, hvad vi spiser, og dets indvirkning.

Beskrivelse og hvordan gør du: Hvert hold på 3-4 personer modtager et faktaark om ingredienserne i en kyllingesandwich og udsagn om klima- og miljøeffekter. Opgaven er at beslutte, hvilke effekter der er relateret til kyllingesandwichen.

- Materiale til brug: Sider i håndbogen: #11 og facilitatormateriale #.20-22.
- Relevante faktaark: Hvad er klimaforandringer, sociale aspekter af klimaforandringer.

Hvad lærer du: Interaktiv energiser, der aktiverer deltagernes viden gennem bevægelse og hurtig idédeling. Lær mere om, hvad vi gør for at spare energi, og hvilke typer vedvarende energi der findes.

Beskrivelse og hvordan gør du: Gruppen står i en cirkel og kaster en bold til en anden person i cirklen. Personen, der kaster bolden, siger noget om emnet. Emnerne er: Hvordan bruger vi energi? Hvad gør vi for miljøet? Hvordan kan vi sparer energi? Hvilken slags vedvarende eller ikke-vedvarende energikilde kender du. Underviseren skriver listen over idéer på en flipover, og deltagerne diskuterer den og udfylder hullerne.
- Materiale til brug: Sider i håndbogen: #13-14 og facilitatormateriale # 23.
- Relevante faktaark : Energibesparelser, effektivitet og bæredygtig livstil / tilstrækkelighed; 100% vedvarende energi.

Hvad lærer du: Praktisk udforskning af energiforbrug (måling med en elmåler), produktion og overførsel af vedvarende energi (sol, vind, mekanisk) og madlavning gennem eksperimenter. Tilføjet brug af kort, grafer og billeder fra faktaarkene, bringer aspektet af regionale forskelle og uligheder i betragtning.

Beskrivelse og hvordan gør du: Praktisk øvelse på 5 stationer, hvor hvert hold cirkulerer mellem stationerne, hvor de tester modeller for vedvarende energi, måler energiforbrug og sammenligner effektivitet, og opdager madlavningsmuligheder, herunder diskussion af forskelle og ligheder mellem Nord og Syd samt kvinders rolle. Metoderne inkluderer også billigere muligheder, som kræver længere forberedelse og mere tid. (f.eks. at byggee en cykel hjul til en vindmølle, bygge et solkomfur eller en høkasse, eller madlavning under træningen.
- Materiale til brug: Sider i håndbogen: #15-18 og undervisermateriale: 5 stationer.
- Relevante faktaark: Solenergi; Vindenergi; Biomasseenergi; 100% vedvarende energi; Energibesparelser.
- Ekstra mulighed: brug af historiearkene for sol- og vindenergi, billeder og grafer, der diskuterer besvarelse af et sæt simple spørgsmål.

Hvad lærer du: Udforsk, hvordan vores livsstilsvalg påvirker vores individuelle CO2-fodaftryk, og hvordan landets politiske beslutninger påvirker vores valg.

Beskrivelse og hvordan gør du: Hvert hold på 3-4 personer modtager et spillebræt og forskellige CO2 - klodser, der symboliserer CO2-udledning i tons pr. år. Klodserne er i forskellige sektorer. Hvert hold beslutter sig for livsstilsvalg: spiser de kød/kylling/vegetar, kører de bil, har de hund/kat, computer, hvordan de opvarmer deres hjem, og rejser de på ferie med fly/tog/cykel eller bliver de hjemme.
De typiske valg ender med at udlede alt for meget CO2, så i næste runde skal de reducere forbruget. Under spillet kan der være 2-3 runder med genoptræning. Hvert hold forklarer deres valg. Vinderen er det hold, der kan reducere CO2 mest.
Til sidst, er der en mulighed for at reducere det grundlæggende CO2- forbrug, hvilket ikke afhænger af de individuelle valg, men bestemmes af regeringer gennem lovgivning eller økonomisk støtte. Der er politikkort for hver sektor, som kan reducere/øge CO2- udledningen.
Hvert valg diskuteres af holdet. Brætspillet er et godt diskussionspunkt om, hvordan livsstilsvalg og politiske beslutninger former vores CO2-aftryk.
- Materiale til brug: Sider i håndbogen: #19-20 og facilitatormateriale #49-66.
- Relevante faktaark : Energibesparelser, effektivitet og tilstrækkelighed; Varmepumpe; Sociale aspekter af klimaændringer;

Hvad lærer du: Lego frigør fantasien. Giv mulighed for at være en del af forandringen ved at skabe et optimistisk syn på fremtiden og vise fællesskabets kraft inden for vedvarende energiproduktion.

Beskrivelse og hvordan gør du: En kreativ gruppeopgave med at bygge klimaneutrale fremtidige fællesskaber med LEGO. Træneren opsætter et rum med en stor kasse LEGO. Deltageren udforsker at bygge et fremtidigt fællesskab med huse, haver, fælleshuse, vind, solenergi osv. Nogle bygger kompliceret på en enklere måde. Intet design er forkert – fantasi og engagement er nøglen. Et vigtigt element er diskussionerne. Før Lego-byggeriet får deltagerne en introduktion til, hvad et energifællesskab er, de 8 grunde til at lave et vedvarende energifællesskab, og 6 trin til, hvordan man laver dem, samt lærer om eksempler.
- Materiale til brug: Sider i håndbogen: #21-22 og facilitatormateriale #67-72.
- Relevante faktaark : Energifællesskaber.

Hvad lærer du: FN's Parisaftale sætter mål for at begrænse den globale opvarmning i de enkelte lande. Find ud af, hvilke lande der er de største og mindste udledere af CO2. Reflekter over ansvaret for at begrænse emissioner: herunder regeringers, organisationers og enkeltpersoners rolle.

Beskrivelse og hvordan gør du:
- Rangordning af lande: Hver gruppe får en liste over lande og rangerer dem efter deres CO2-udledning. Derudover kan grupperne rangere landene efter CO2 - udledning pr. person eller blot diskutere forskellene. Metoden er at åbne for en diskussion om historisk ansvar og retfærdighed.
- Fire-hjørner-aktivitet: Hvem skal handle først? Træneren opstiller rummets fire hjørner: • Højindkomstlande, der historisk set har udledt mest • Vækstøkonomier, der nu er blandt de største udledere (f.eks. Kina, Indien, Brasilien) • Internationale organisationer (FN-organisationer) • Enkeltpersoner og NGO'er, lokalsamfund. Deltagerne bliver bedt om at stille sig i det hjørne, hvor de mener, hvem der bør tage føringen i at reducere emissionerne, og forklare deres synspunkter.
- Materiale til brug: Sider i håndbogen: #24-25 og facilitatormateriale # 73-74.
- Relevante faktaark : Sociale aspekter af klimaændringer.

Hvad lærer du: Skaber forståelse for, hvordan energisystemer er forbundet på tværs af industrier og infrastruktur. Viser klimapåvirkninger (miljømæssige og sociale) på mennesker og forbindelser til de forskellige sektorer. Diskuterer rollen af ??regeringer, kommuner og store virksomheder.

Beskrivelse og hvordan gør du: En fælles kortlægningsøvelse, der forbinder energiforbruget i forskellige sektorer med virkningerne, og viser, hvordan globale systemer driver emissioner og ulighed. Træneren laver en brainstorming om kategorier eller tager de færdige kort fra facilitatormaterialet. Der er 15 kort om energiforbrugssektorer (transport, fødevarer, sundhed osv.), 9 kort om miljøpåvirkninger (hedebølger, træk, oversvømmelse osv.) og 9 kort om sociale påvirkninger (tab af hjem, vandmangel, migration osv.).
Deltagerne får et eller to sektorkort og placerer dem på en flipover eller en væg. Hvert kort skal placeres i nærheden af dem, der er mest forbundet, og deltagerne diskuterer forbindelserne. Hvis du bruger en flipchart, kan du tegne linjer for, hvordan de er forbundet. Effektkortene kan laves i næste runde.
- Materiale til brug: Sider i håndbogen: #26-28 og facilitatormateriale #75-80 (sektorkort og effektkort).
- Relevante faktaark: Sociale aspekter af klimaændringer.

Hvad lærer du: Forstå, hvordan klimaforandringer bidrager til moderne konflikter og påvirker fred og sikkerhed. Find eksempler på klimarelaterede spændinger.

Beskrivelse og hvordan gør du: En casebaseret aktivitet, der undersøger konflikter formet af klimatryk, og som fører til diskussion om fred, ressourcer og retfærdighed. For at indsamle cases, lav en brainstorm eller brug konfliktkort og videoer. Hvert hold får et konfliktkort, som de diskuterer og bliver enige om at besvare spørgsmålene: hvad forårsager konflikten, hvilke grupper er involveret, og hvordan den er forbundet med klimaforandringer, energi og økonomi. Kortene placeres på et globalt kort. Bagefter præsenterer gruppen casen for de andre og deres konklusioner. Endelig diskuterer de, hvordan man løser disse konflikter, og hvad kan vi gøre for at forhindre fremtidige konflikter?
- Materiale til brug: Sider i håndbogen: #31-32 og facilitatormateriale # 94-98. (konfliktkort)
- Relevante faktaark: Sociale aspekter af klimaforandringer, energikrige.

Module 4 - Aktivt medborgerskab

Beskrivelse og hvordan gør du: Træneren tegner et skema med lodrette og vandrette akser, der angiver, hvor let/svært og hvor effektiv handlingen er. Deltagerne modtager et eller flere kort, der beskriver forskellige handlinger, f.eks. at underskrive en underskriftsindsamling, deltage i en affaldsoprydning, organisere et genbrugsmarked, stille op til byrådet osv. Deltagerne læser kortene og placerer dem på skemaet efter, hvor let/svært og hvor effektive de er. Til sidst diskuterer og/eller mærker deltagerne, hvilken handling de har udført, tilføjer manglende handlinger og deler deres meninger om de forskellige handlinger.
- Materiale til brug: Sider i håndbogen: #38-39 og facilitatormateriale # 110-113 (handlingskort)
- Relevante faktaark: Hvad er klimaforandringer?

Projektet "Energy Literacy for Youth" [ELY] er kapacitetsopbygning for ungdomsuddannelse, der støtter unge menneskers færdigheder og evner til at blive aktive borgere inden for klimaændringer og vedvarende energi. Energifærdigheder giver enkeltpersoner og samfund mulighed for at træffe informerede beslutninger om energiforbrug, fremme bæredygtighed og afbøde klimaændringer. Målgrupperne er unge (18-25 år), undervisere og trænere, politikere og offentligheden generelt. Der vil være særligt fokus på inklusion og mangfoldighed, og adressere vidensgab blandt unge i marginaliserede grupper med forskellige sociokulturelle baggrunde, handicap osv. ELY-projektet er økonomisk støttet af EU's ERASMUS+-program.

Projektpartnere: Open Plan Foundation (Polen, projektleder), MigLAB (Tyskland), YEE - Youth and Environment Europe (Tjekkiet) og INFORSE-Europe (Danmark).

Projektområde: Projektet gennemføres i fem lande - Polen, Tjekkiet, Danmark og Tyskland - og kulminerer i en afsluttende konference i Bruxelles for at dele bedste praksis, resultater og strategier for en bredere anvendelse af læseplanen.