Klimakampagne 2002

<< Til forside	Hvad med atomkraft ?
INDHOLD Klimaproblemerne kort fortalt Hvad kan Danmark gøre - forslag og visioner? Transporten - 1/3 energi Landbruget - næstmest drivhusgas Prisen er vi med til at bestemme Miljøomkostninger skal med Bæredygtige produkter - mindre energi Industrigasser og affald En global bæredygtig udvikling To milliarder uden basal energi Hvad med atomkraft? Skove og natur - er træplantning løsningen? Internationale klimaaftaler Danmarks valg Handel med klimaet Skal Danmark købe sig til reduktioner Stop lån til drivhusgasudslip Luftfart - et klimaproblem Hvad gør vi: 4 generelle anbefalinger Dansk politik Hvad den enkelte kan gøre Amter, kommuner, elselskaber Hvorfor en klimakampagne? Kontakter	Klimadebatten har fået atomkraftindustrien til at vejre morgenluft. Atomkraften er endnu engang trukket op af hatten af atomindustrien. Denne gang som løsning på den globale opvarmning. Store komplicerede teknologier har det med at skabe store, komplicerede problemer. For atomkraftens vedkommende har den medført så mange problemer og så store omkostninger, at de fleste lande har nedtonet eller helt opgivet deres atomkraftprogrammer. Danmark sagde nej til atomkraft i 1985. På trods af det bruger EU stadig milliarder af kroner på både ”almindelig” atomkraft (fission) og fusionsenergi. Mens atomkraftværker er store, dyre og komplicerede, så vil fusionskraftværker blive endnu større, endnu mere komplicerede og endnu dyrere. Og vi ved ikke om det overhovedet er muligt at bygge et sådant kraftværk. Men alligevel satser EU-landene milliarder på projektet, som tidligst vil give resultater efter år 2050. For sent til at give os en løsning på drivhusproblemet. En farlig og dyr teknologi Den civile atomkraft var lige fra begyndelsen en direkte udløber af atomvåbenteknologien. Og mange lande har skaffet sig atomvåben ved hjælp af deres civile atomkraftprogrammer. Atomkraftværker er dyre. Og jo mindre usikre de skal gøres, jo dyrere bliver de. Men selv med nok så store investeringer i sikkerhed kan man ikke tage højde for alle fejlmuligheder – specielt ikke de menneskelige. Atomkraftens affaldsproblem er – efter 40 års anstrengelser – stadig ikke løst. Det højradioaktive affald skal opbevares i hundredetusinder af år, før det er nogenlunde ufarligt. Endnu har man ikke fundet blot et sted i verden, der er egnet til slutdeponering af højradioaktivt affald. Og der er endnu flere problemer: Enorme slaggebjerge fra uranminerne, risici ved transport af radioaktivt affald, den uundgåelige biproduktion af plutonium, som kan bruges til produktion af atomvåben osv. Så mange problemer at vi i dag må konkludere, at atomkraft er en farlig, dyr og forældet energikilde. Atomkraft giver CO2 Selve energiproduktionen i et atomkraftværk, hvor uran spaltes, danner radioaktivt affald, men ikke CO2. Til gengæld produceres der masser af CO2 ved uranbrydning, produktion af atomkraftbrændsel, bygning og nedbrydning af atomkraftværker og behandling af radioaktivt affald. Der er forskellige vurderinger af, hvor meget CO2, der slippes ud ved brug af atomkraft. Dette afsnit er baseret på hæftet ”Den globale hedetur”, NOAH 2001 (se www.noah.dk), samt på materiale fra WISE-Paris (vedrørende CO2-udslip).