I
1992 enedes de fleste af verdens lande om FNs Klimakonvention (UN Framework
Convention on Climate Change). Den giver rammerne for en global indsats
for at begrænse udslippene af drivhusgasser. I 1997 blev der i Kyoto i Japan
opnået enighed den første bindende aftale om at reducere udledningen af
drivhusgasser. Det er Kyoto-protokollen. Den pålægger 38 industrilande at
nedskære deres udslip med i gennemsnit 5,2% i årene 2008 – 2012 i forhold
til udslippene i 1990. EU skal som gennemsnit reducere udslippene med 8%,
USA skal reducere 7%, Japan 6%, mens de andre industrilande har forskellige
andre mål for deres udledninger i årene 2008-2012. De gasser, der skal reduceres,
er CO2, metan (CH4), lattergas (N2O) og en række industrigasser (HFC’ere,
PFC’ere, SF6). Kyoto-protokollen har ikke fastlagt bindende reduktionsmål
for udviklingslandene, som i dag har meget lavere udslip pr. indbygger end
industrilandene. Samarbejdet fortsætter på trods af USA
De meget beskedne målsætninger i Kyoto-protokollen er blevet svækket kraftigt, idet USAs præsident George Bush besluttede at trække USA ud af processen i begyndelsen af 2001. Australien og Canada trak sig også ud af Kyoto-protokollen; men det ser ud til at de andre industrilande vil ratificere protokollen. Det forventes at den træder i kraft sidst i 2002, efter godkendelse (ratifikation) af landenes parlamenter. Selvom Kyoto-protokollen bliver mindre effektiv uden USA og Australien, har landene, som er med, noget over halvdelen af industrilandenes drivhusgasudslip.
EUs fordeling af reduktionerne
Inden for EU har man besluttet en fordeling af reduktionerne mellem landende. Generelt skal lande med et stort drivhusgasudslip pr. indbygger reducere meget, mens lande med et mindre CO2-udslip skal reducere mindre, eller ligefrem have stigende udslip. Med denne byrdefordeling skal Danmark og Tyskland reducere med 21%, mens f.eks. Sverige kan øge udslippet med 4%. Som beskrevet på side 4-5 kan Danmark godt opfylde sine reduktionsforpligtelser ved reduktioner inden for egne grænser. Nye klimamål Kyoto-protokollen har kun reduktionsmål for årene 2008-2012; men har bestemmelser om at der skal forhandles om yderligere reduktioner efter 2012. Allerede i 2005 skal der starte forhandlinger om reduktioner for årene 2012-2017. Hvis disse forhandlinger effektivt skal begrænse den menneskeskabte drivhuseffekt, skal de lede til en aftale om kraftige drivhusgasreduktioner efter 2012. Samtidig er der al mulig grund til at prøve at få USA og Australien og Canada til at føre en ansvarlig klimapolitik. Jo flere lande, organisationer og personer, der lægger et diplomatisk pres på USA for at tage klimaspørgsmålet alvorligt, jo bedre. Og jo tiere de firmaer, der med deres store lobbyindsats har fået USA til at kvitte Kyoto-protokollen, bliver mindet om klimaproblemerne af kunder og handelspartnere m.m., jo bedre.
Internationale forhandlinger for at begrænse drivhuseffekten:
- Klimakonventionen:
www.unfccc.org
- Rio+10 Topmøde for bæredygtig udvikling: www.johannesburgsummit.org/
Kommentarer til internationale forhandlinger og Danmarks deltagelse:
- WWF - kommentar til forhandlinger i Marrakech, 2001 (engelsk): www.wwf.dk
- Greenpeace kommentar til klimaforhandlinger internationalt (engelsk): www.greenpeace.org
- Det Økologiske Råd, kommentar:
www.ecocouncil.dk
Om Danmarks ratificering af Kyoto Protokollen:
- Miljøministeriet: www.mim.dk
- Det Økologiske Råd, kommentar: www.ecocouncil.dk