I
dag mangler to milliarder mennesker basal energiforsyning til madlavning,
belysning m.m. Nogle mangler direkte energi til at lave varm mad, og mange
andre bliver syge af røg fra madlavning og evt. opvarmning. Mange mennesker mangler belysning til aftenaktiviteter som lektielæsning, håndarbejde osv. En del får dårlige øjne ved at arbejde i lyset fra stearinlys og petroleumslamper. Samtidig betaler de ofte en temmelig høj pris for petroleum m.m. Der er også basale behov for energi til:
• vandpumpning, til bedre drikkevand til mennesker og dyr
• sundhedsklinikker, til livsvigtig køling af vaccine, belysning og apparater
• til skoler, til belysning og apparater
• til tærskning, værksteder m.m. for at bevare og forbedre produktionen i landområderne
Samtidig er det en del steder et problem, at den traditionelle brug af brænde og planter til bål til madlavning betyder, at der fældes træ, som ikke vokser op igen. Det er med til at omdanne områder til ørken, og det giver også CO2-udslip og mere fattigdom.
Dette er nogle af de problemer, der skal løses, hvis man vil den globale fattigdom til livs, og give alle mennesker en bedre mulighed for at bruge deres evner og muligheder fuldt ud. Ud over energi er der selvfølgelig også behov for rent vand, bedre ernæring o.a. for at komme ud af fattigdommen.
Organisationerne i 92-gruppen har sammen med andre foreslået, at verdens regeringsledere på Johannesborg-topmødet giver tilsagn om, at de to milliarder mennesker, der mangler basal energiforsyning, forsynes med vedvarende energi. Blandt andet Greenpeace og WWF mener at det skal ske i løbet af de kommende ti år. I tabellen nedenfor er samlet vurderinger af, hvad der skal til for dække de basale energibehov, dog ekskl. produktion, værksteder m.m.
IT-Power har for Greenpeace m.fl. vurderet, at basal energiforsyning, som angivet i tabellen ovenfor, samlet vil koste omkring 2.000 milliarder kr. Det virker som et meget stort beløb, men faktisk vil verdens fattige bruge det dobbelte beløb på stearinlys, petroleum til lamper m.m. i løbet af de næste ti år, hvis de ikke får adgang til bæredygtig energiforsyning. Derfor vil de fattige selv være i stand til at betale en del.
Undersøgelser i landområder i Afrika og Asien har vist at en mindre del af husstandene, måske 5%, selv kan investere i elforsyning med solceller el.a., hvis teknik og service er tilstede. Omkring halvdelen ville være i stand til at betale selv, hvis de kunne få et lån på rimelige betingelser. Tilbage er knap halvdelen, der har behov for både støtte og lån, hvis de skal have en bæredygtig, basal energiforsyning i løbet af de kommende ti år.
Hvis Danmark skulle give en fair andel til støtte til den lille halvdel, der ikke selv kan betale, vil det svare til 3-500 mill. kr pr. år i 10 år, 2-4% af den danske udviklingsbistand. Samtidig skal Danmark arbejde for, at Verdensbanken m.fl. giver massive lån til formålet.
Den basale energiforsyning til de 2 milliarder, som ikke har det i dag, giver ikke den mere lige fordeling af verdens energiforbrug, der er skitseret ovenfor for 2050. Til gengæld er det en løsning her og nu for at få folk ud af dyb fattigdom og give dem bedre muligheder for at få en bedre tilværelse ved egen hjælp. Ved at forsyningen sker med vedvarende energi, vil de ikke bidrage til at øge drivhuseffekten, bliver ikke afhængige af lange, ofte usikre, forsyningslinier for olie og gas, og risikerer ikke at blive ramt af brændselsprisstigninger ved en ny oliekrise.
Læse mere: Muligheder i d. 3. Verden